Spil efterlader tydelige spor i kulturen

Den britiske regerings bestræbelser på at normalisere spil begyndte med det nationale lotteri, som blev lanceret i 1994. Lovgivningen mod spil har historiske rødder og har ændret sig på en række måder siden da. Det første forsøg på statslig kontrol mislykkedes, men det efterfølgende skift i politikken har understreget det individuelle ansvar. F.eks. blev en regeringspolitik om rygning udformet for at tilskynde til et ansvarligt forbrug.

Evangeliske kristne ledere fordømte spil

Evangeliske kristne ledere fordømte spil og lotterier som moralsk og socialt ødelæggende. De hævdede, at spil udnytter de fattige og undergraver arbejdsmoralen. De hævdede også, at spil er vanedannende og fremmer grådighed. De hævdede endvidere, at spil uddyber fattigdommen, bidrager til velfærdsstørrelser og forårsager følelsesmæssige skader.

Bibelske principper og bibelske lærdomme gør spil uacceptabelt, og en kristen må afvise det. Det er i strid med den klare lære i Skriften og den bibelske arbejdsmoral. Desuden omfordeler spil den økonomiske rigdom til nogle få, mens mange bliver forarmet. Desuden er spil forbundet med kriminalitet, laster, vold og narkotika. Det giver også næring til underverdenen, som trives på det. Og alligevel er spil på trods af den åbenlyse og udbredte fordømmelse af spil bredt accepteret i vores samfund.

Ud over at være socialt og økonomisk skadeligt ødelægger spil også familiemæssige relationer. Spillere forsømmer ofte deres familier og børn til fordel for deres spilafhængighed. Og fordi spil ofte er konjunktursikret, spiller folk, selv når de ikke har råd til det. Spilleafhængighed er et alvorligt problem, og der findes organisationer, der har til formål at hjælpe misbrugere med at komme ud af vanen.

Det er et fritidsproblem

Siden spilleloven fra 2005 liberaliserede spillelovgivningen, er spil blevet en mere accepteret form for fritidsinteresse. I 2017 blev det anslået, at 45 procent af befolkningen deltog i spil, og mænd udgjorde 48 procent af alle spilledeltagere. Den nye teknologi har også ændret spilleglæde, idet 18 % af spillerne spiller online. I takt med at spil er blevet en mere populær form for underholdning, er reklamerne steget.
Den er knyttet til teknologien

Gennem historien har spiludøvelse sat tydelige spor i kulturen. Det blev misbilliget af de herskende klasser, som var bekymrede for produktivitet, ruin og kriminalitet. Denne tendens påvirkede lovene mod spil, som ofte blev udformet for at beskytte elitens interesser og forhindre de lavere klasser i at deltage.

Spillepraksis har altid været påvirket af den bredere sociale kontekst og er blevet brugt til at undervise i moralske værdier. I de seneste år har kulturen imidlertid ændret sig, og spil er blevet en multimilliardindustri. Udviklingen af internettet, globale medievirksomheder og sportsmagasiner har øget dens synlighed.

I nogle kulturer blev spil brugt til at omfordele knappe ressourcer. Hadza-folket i Tanzania brugte det f.eks. til at sikre fordelingen af ressourcer. Andre kulturer, som f.eks. inuitterne i Canada, havde lignende praksis. Disse samfunds brug af spil var imidlertid meget forskellig fra den moderne opfattelse af spil, som ofte forbindes med vestlige kapitalistiske idiomer.

Det er stigmatiseret

Spil betragtes som et mikrokosmos af bredere sociale processer, og dets historie afspejles i lovgivning og regulering. I Det Forenede Kongerige introducerede National Lottery spil i det offentlige rum i 1994. I 1950'erne fandtes der ingen kasinoer, bingohaller eller skrabelodder. Det eneste lovlige spil var fodboldpuljer. Der var dog mange andre ikke-lovlige måder at spille på. Den herskende klasse havde ingen problemer med spil, og det blev set som en fornøjelig fritidsaktivitet.

Gambling i Storbritannien har en lang historie. De tidlige forsøg på at regulere aktiviteten fokuserede på at beskytte de rige og eliten mod underklassen. Gaming Act fra 1845 gjorde således spillegæld uigennemførlig som kontrakt, hvilket forhindrede de engelske aristokrater i at flygte til kontinentet.

I nogle kulturer blev spil brugt til at omfordele knappe ressourcer. Hadza i Tanzania og Inuit i Canada var to eksempler på samfund, der brugte spil som et middel til at fordele knappe ressourcer. Denne praksis adskilte sig væsentligt fra de mere moderne forestillinger om spil, som er baseret på vestlige kapitalistiske idiomer.